Guide til at få en kampagne på Brevstorm

For at få en kampagne på Brevstorm, skal du sende kampagne-indholdet til Brevstorms mail: brevstorm@ada-ada-ada.art. For neden finder du en guide med eksempler på hvordan indholdet kan se ud.

Det er ikke nødvendigt at du har det hele klar i præcist det rigtigt format, før du tager kontakt til Brevstorm. Vi hjælper hinanden med at få det hele på plads, og hvis du har nogle spørgsmål til opsætning af indholdet, så skriv endelig til Brevstorms mail.

Indholdsguide

Indholdet skal inkludere følgende:

  1. Kampagnens navn på Brevstorm
  2. Emnefeltet til mailkampagnen
  3. Modtagerliste
  4. Brødteksten til mailkampagnen

Kampagnens navn

Navnet skal skrives i formatet "<Organisation> - <Kampagnetitel>".

Tidligere eksempler:

  • "#FreeAlKhawaja - Mail til udenrigsordførere"
  • "Stop Annekteringen - Mail til ATP"
  • "Trans Tjek - Høringssvar til Sundhedsstyrelsen"

Emnefeltet

Der er ret frie rammer på emnefeltet. Det eneste krav er at det skal skrives i en tekst på maks. 70 tegn. Det anbefales ikke at bruge emojis, da de opfører sig forskelligt på forskellige enheder.

Tidligere eksempler:

  • "Vedrørende TotalEnergies som sponsor"
  • "Vi vil ikke være medskyldige i folkedrab; Stop alt våbenhandel med Israel øjeblikkeligt!"
  • "Vedrørende menneskerettighedskrænkelser mod dansk statsborger"

Modtagerliste

Modtagerlisten skal som minimum inkludere alle modtageres navn og mailadresse. Derudover kan du tilføje vedkommendes rolle/titel/tilhørsforhold for at hjælpe brevstormsdeltagerne med at forstå hvem mailen er rettet mod. Det er også muligt at tilføje tekst data, som skal bruges dynamisk i mailens brødtekst. Se mere under Brødtekst.

Hvis du retter en kampagne mod alle medlemmer af Folketinget, behøver du ikke sende listen, da Brevstorm selv opretholder en liste over folketingsmedlemmers kontaktinformation via ft.dk.

Tidligere eksempler:

Eksempel 1

  • Navn: Sundhedsstyrelsen
  • Mail: sst@sst.dk
Eksempel 2
  • Navn: Troels Lund Poulsen
  • Mail: fmn@fmn.dk
  • Titel: Forsvarsminister
Eksempel 3
  • Navn: Christopher Røhl
  • Mail: christopher_rohl@kk.dk
  • Rolle: Spidskandidat (RV) i Københavns Kommune
  • Dynamisk data: Københavns Kommune

Brødtekst

Mailkampagnens brødtekst har desværre et par begrænsninger. Den må ikke være længere end 5000 tegn, og kan ikke indeholde "rigt indhold", såsom overskrifter, fed tekst eller links. Links kan godt skrives ind i teksten, men det er forskelligt fra enhed til enhed om de bliver lavet til reelle links man kan klikke på.

Brødteksten kan inkludere dynamisk indhold, der tilpasser sig brevstormsdeltagerens egen data. Det skal skrives ind i brødteksten med "<>" rundt om dataens navn.

Udsnit af tidligere eksempler:

Eksempel 1

“Kære <Modtagers navn>,

Jeg er borger i <Dynamisk data>. Jeg har lige været til den her inspirerende fredagsbar af Fossilfri Fremtid og lært om en spændende kampagne for et forbud mod fossile reklamer i det offentlige rum.”

Eksempel 2

“Kære <Modtagers navn>,

Mit navn er <Afsenders navn>, og jeg henvender mig til dig angående en gylden mulighed omhandlende den danske statsborger Abdulhadi Al-Khawaja.”

Eksempel 3

“Kære <Modtagers navn>,

Jeg skriver til dig, fordi en af dine kollegaer, Rima Hassan, den franske parlamentariker fra partiet La France Insoumise befinder sig i Israels varetægt, efter båden Madleen fra "Freedom Flotilla" blev kapret under deres rejse til Gaza af Israelske IOF-soldater.

(...)

Beskyt folkeretten, beskyt Freedom Flotilla.

Med venlig hilsen, <Afsenders navn>

Komplet indholdseksempel

Kampagnens navn

Fossilfri Fremtid - Mail til Københavns Kommune ang. Copenhagen Sprint

Emnefeltet

Vedrørende TotalEnergies som sponsor

Modtagerliste

Modtager 1
  • Navn: Line Barfod
  • Mail: borgmesteren@tmf.kk.dk
  • Titel: Teknik- og miljøborgmester
Modtager 2
  • Navn: Mia Nyegaard
  • Mail: borgmesterenKFF@kk.dk
  • Titel: Kultur- og fritidsborgmester
Modtager 3
  • Navn: Lars Weiss
  • Mail: overborgmester@kk.dk
  • Titel: Overborgmester
Modtager 4
  • Navn: Ida Bigum Nielsen
  • Mail: ida.nielsen@gehlpeople.com
  • Titel: Bestyrelsesmedlem i Copenhagen Sprint for Københavns Kommune

Brødteksten

“Kære <Modtagers navn>,

På lørdag bliver København omdannet til et stort cykelløb, da Copenhagen Sprint løber af stablen.

Jeg skriver til dig, fordi jeg undrer mig over, at TotalEnergies kører med i Copenhagen Sprint. Under 'Visioner og værdier' på løbets hjemmeside, som Københavns Kommune er partner i, står der, at I ønsker at "skabe rammerne for en bred deltagelse, der fremmer sundhed og bæredygtighed."

Men TotalEnergies er en virksomhed, der står i skærende kontrast til denne vision. Dels har virksomhedens operationer med bl.a. fracking og anden fossil indvinding spredt sygdomme i lokalsamfund. Dels er virksomheden netop nu igang med at bygge verdens længste olierørledning gennem Uganda og Tanzania, det såkaldte Project EACOP, der både krænker menneskerettigheder og vil få de globale CO2-udledninger til at eksplodere. TotalEnergies har en lang historie med at forfølge, torturere og endda dræbe mennesker, der forsøger at bremse deres stærkt forurenende aktiviteter.

I kan læse mere her:

— https://www.ft.com/content/28defb12-a248-493d-8563-5492aeb8b425

— https://disclose.ngo/en/article/shale-gas-imported-into-europe-totalenergies-health-and-environmental-scandal-in-the-united-states

— https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/danske-pensionskroner-i-rekordlang-olieroerledning-vaekker-kritik

TotalEnergies rimer med andre ord ikke ligefrem på sundhed og bæredygtighed. Hvordan kan I forsvare at lade et hold, der er sponsoreret af og endda bærer navnet TotalEnergies, cykle med i løbet?

Med venlig hilsen,

<Modtagers navn>