Hvad er Brevstorm?

Brevstorm er en platform, der gør det nemmere at deltage i emailkampagner, der kæmper for klima, menneskerettigheder og social retfærdighed i Danmark.

Har du en kampagne, som du vil have på Brevstorm? Skriv til brevstorm@ada-ada-ada.art, eller læs mere på Brevstorms Instagram.

Hvorfor findes Brevstorm?

Politiske projekter i Danmark benytter sig ofte af mailkampagner for at råbe politikere, magthavere og inflydelsesrige personer op.

Det er bare ofte ret besværligt at deltage i kampagnerne, da det kræver at man skal gennemgå flere skridt for at sætte sin mail sammen. Man skal ofte ind ét sted for at finde en mailadresse, et andet sted for at finde indholdet til mailen og så til sidst tilføje sit eget navn og/eller adresse.

De fleste kampagner spreder sig på sociale medier, som folk tilgår gennem deres mobiler, og de mange skridt kan derfor nemt blive en barriere for at folk deltager i kampagnen.

Brevstorm simplificerer processen og samler det på én hjemmeside, så flere kan deltage i politiske mailkampagner.

Hvem står bag Brevstorm?

Platformen er lavet af Ada Ada Ada som et frivilligt projekt.

Brevstorm vil altid være gratis for både kampagnearrangører og -deltagere.